Projektweb

Grønne indkøb til sygehuse - med fokus på ftalater

Kriterier for materialevurdering

I det følgende beskrives mere specifikt hvordan de forskellige hensyn, der indgår i prioriteringen af materialerne, er ’oversat’ til konkrete sundheds- eller miljøaspekter.

Se liste over vurderede materialer her.

Hensynet til patienter og personale

Hensynet til patienter og personale fokuserer på tilstedeværelsen af stoffer/materialer der kan potentielt kan udløse cancerogene, mutagene og/eller reproduktionstoksiske påvirkninger samt risiko for allergene påvirkninger. Hver af disse påvirkninger – CMR eller allergi – udløser en score på -3, hvis risikoen er til stede. Det handler således om frigørelsen af forskellige indholdsstoffer fra de forskellige materialer. Hvis risikoen er ukendt tildeles scoren –1,5.

Det er eksempelvis velkendt at blødgjort PVC kan frigøre sine blødgørere og på samme måde kan andre forskellige materialer frigøre uønskede stoffer – der enten indgår som tilsætninger eller rest-monomerer i polymere forbindelser.

Det skal bemærkes at der i denne sammenhæng ikke foretages en nøjere vurdering af frigørelsen af og eksponeringen til de potentielt problematiske stoffer, idet systemet baserer sig på forsigtighedsprincippet, og dermed omfatter alle stoffer der kan vandre ud af materialerne eller eventuelt er brugt til coatning/overfladebehandling. Det erkendes at vurderingen af om der frigøres uønskede stoffer fra de forskellige plastmaterialer o.l. er vanskelig at gennemføre, idet det jo handler om de tilsætningsstoffer der anvendes i de forskellige materialer eller de monomerer der kan findes som rester fra polymeriseringen, og denne type informationer er sjældent oplyst af leverandørerne og en nøjere analyse af dette forudsætter kendskab til de konkrete fabrikater.

Hensynet til det lokale miljø

Hensynet til det lokale miljø rummer tre konkrete miljøaspekter:

- Problemer i forbindelse med affaldsforbrænding

- Problemer i forbindelse med spildevand fra sygehusene

- Potentiale for genanvendelse

Hver af disse påvirkninger udløser en score på -2 hvis problemet findes, dog således at scoren for potentiale for genanvendelse har omvendt fortegn og således at scoren for forbrænding også kan være 1 – se nedenfor.

Affaldsforbrænding

Problemerne i relation til affaldsforbrænding er konkret defineret som indhold af klor, tungmetaller eller kvælstof i de brændbare materialer.

Det er en kendt sag at forbrænding af klorholdige materialer potentielt kan danne farlige forbindelser i røggassen – og at disse materialer derfor er uønskede i forbrændingsanlæggene.

Tilsvarende vil kvælstofholdige materialer danne NOx’er ved forbrænding. Effekten af disse vurderes dog mere begrænset, ligesom der er rigtigt mange former for kvælstofholdigt materialer i affaldet til forbrændingsanlæggene. Tilstedeværelsen af kvælstof i materialerne udløser derfor kun en score på -1.

Andre indholdsstoffer vil kunne give problemer i forbrænding, men de nævnte er vurderet mest betydningsfulde.(Vurderingen er bl.a. baseret på: Miljøprojekt 1103, 2006: Miljø- og sundhedsforhold for plastmaterialer. Udarbejdet af Anders Schmidt FORCE Technology.)

Spildevand

Problemer i relation til spildevandet fra sygehusene kan også i et vist omgang tilskrives frigørelsen af tilsætningsstoffer til diverse materialer. Her tænkes konkret på ftalater der frigøres fra PVC og som forekommer i hospitalsspildevand i ikke ubetydelige koncentrationer. Relevansen af denne problemstilling er naturligvis ikke særlig stor hvis materialerne går direkte til forbrænding efter en kort brug, men problemet er aktuelt for materialer der vaskes eller skylles et antal gange.

Denne score-kategori tænkes primært anvendt på de flydende hjælpemidler der indgår i de forskellige behandlinger og undersøgelser - samt rengøringsmidler - som efter endt anvendelse hældes i kloakken.

Vurderingen af de vandige opløsningers indholdsstoffer kan gennemføres på basis af de lovpligtige sikkerhedsdatablade hvor det vil være muligt at finde oplysninger om eventuelt indhold af ikke bio-nedbrydelige toksiske stoffer, som så vil udløse en score (D.v.s. stoffer mærket R50/53, R51/53 eller R52/53 jf, Bekendtgørelsen om klassificering og mærkning af stoffer og præparater.). Tilsvarende vil eventuelt indhold af cancerogene, mutagene, reproduktionstoksiske eller allergene stoffer kunne aflæses her og udløse en scoring i de relevante kategorier.

Genanvendelse

Potentialet for materialegenanvendelse er medtaget for kunne håndtere emballage, for at ’fremtidssikre’ systemet og for at tilgodese de materialefraktioner der allerede nu kan disponeres til genanvendelse.

Kriteriet er defineret som en vurdering af om de konkrete materialer potentielt kan omsmeltes eller på anden måde genanvendes.

Konkret betyder det at metaller og visse typer plast vil få en ’positiv’ score, hvad enten de genanvendes eller ej i det nuværende system.

De fleste metaller vil i affaldsforbrændingen forblive i asken/slaggen og vil således udgøre en mulig ressource i fremtiden, mens en udnyttelse af plastmaterialerne vil forudsætte etablering af særlige indsamlingsordninger.

Hensynet til det globale miljø

Dette hensyn er pragmatisk konkretiseret til to forhold:

- Om materialerne er baseret på fornyelige eller ikke-fornyelige ressourcer, og

- Drivhusgas påvirkningen fra produktionen af materialerne

Ikke fornyelige ressourcer

Dette kriterium handler om materialernes oprindelse og om hvorvidt de er lavet ud fra fornyelige eller ikke fornyelige ressources.

Metaller vil alle blive scoret i denne kategori og tilsvarende vil mange plast-materialer da de fremstilles ud fra den ikke fornyelige ressource råolie. Derimod vil cellulosebaserede materialer som papir, pap, bomuld, viskose o.l. ikke blive scoret.

Der tildeles en score på -1 hvis materialerne er ikke-fornyelige.

Drivhusgas påvirkningen

Som den mest iøjnefaldende og påtrængende globale miljøpåvirkning er det valgt at fokusere på de globale klimaforandringer og dermed emissionen af såkaldte ’drivhusgasser’. Der foreligger efterhånden rimeligt lettilgængelige oversigter over forskellige materialers drivhusgas-fodaftryk jf. diagrammet nedenfor:

Ved scoringen af materialerne er der indlagt en pragmatisk grænse på 3 kg CO2-ekv. pr kg materiale, således at materialer med CO2-aftryk større end 3 tildeles en score på -1, mens materialer under denne grænse ikke tildeles en score.