Projektweb

Grønne indkøb til sygehuse - med fokus på ftalater

En simpel pragmatisk miljøvurdering af tilbudte eller indkøbte medicoartikler kan udføres med udgangspunkt i en enkel sundheds- og miljøprioritering og de tilgængelige oplysninger om produkternes sammensætning jf. SINERFA/Medicobranchen’s miljødatablade.

I realiteten er vurderingen baseret på en slags ’miljøpolitik’, hvor de forskellige sundheds- og miljøhensyn er vægtet i forhold til deres relevans for danske sygehuse. Derved bliver det samtidig muligt at kommunikere overordnet om indsatsen: ”Vi vægter naturligvis de nære hensyn til patienter og personale højest, men tager også hensyn til de lokale og globale miljøpåvirkninger”.

Konkret anvendes her følgende vægtninger:

1. Patienterne og personalet (vægtning: 3)

- Risiko for Cancerogene, Mutagene, og Reproduktionstoksiske (CMR) påvirkninger

- Risiko for Allergene påvirkninger

2. Det lokale miljø (vægtning: 2)

- Potentiale for Genanvendelse

- Problemer i forhold til Forbrænding af affald

- Problemer i forhold til Spildevand

3. Det globale miljø (vægtning: 1)

- Ikke fornyelige ressourcer

- Materialernes CO₂-aftryk

 

I vurderingen / vægtningen af de lokale påvirkninger er det forudsat, at flertallet af forbrugsartikler ender som ’hygiejne-affald’ og dermed sendes til forbrænding. Det er derfor materialernes miljøpåvirkning i forbindelse med forbrænding er vurderet. Derudover indgår også eventuelle mulige påvirkninger i spildevand fra hjælpekemikalier eller udvaskede stoffer.

En vurdering af potentialet for genanvendelse af materialerne er medtaget, vel vidende at dette i mange sammenhænge ikke er et realistisk alternativ med den nuværende håndtering af ’hygiejneartikler’. Dette hensyn er inddraget ud fra et ønske om at tilgodese genanvendelsen af emballagen samt eventuelle fremtidige indsamlingssystemer der kan håndtere hygiejneproblematikken.

Kriterierne for scoring af materialerne er beskrevet i detaljer her: ’Kriterier for vurdering af materialer’.

Tilgangen anvendes mange steder

Metoden med at tage udgangspunkt i de materialer der indgår, udgør også grundlaget for det danske system af miljø-indkøbs-vejledninger samt en svensk rapport fra 2003 hvor der er gennemført et samlet overblik over ’Miljöpåverkan från sjukvårdens förbrukningsartikler’. Tilgangen er ved at blive state-of-the-art fordi den kobler til materialernes øvrige egenskaber og på den måde kan bruges også i forbindelse med design/re-design af diverse produkter/artikler.(Jf. f.eks. ‘Materials and the Environment, Eco-Informed Material Choise’, Michael F. Ashby, Elsevier 2009)

Det er formodentlig også samme tilgang, som var tænkt anvendt i forbindelse med det tidligere initiativ hvor SINERFA og Medicoindustrien sammen udarbejdede et system baseret på et særligt miljødatablad for medicinske forbrugsartikler. Dette system lider dog under at der ikke foreligger en vejledning om brug og prioritering af de indsamlede oplysninger, og nærværende oplæg til et system er således et forsøg på at afhjælpe denne mangel.

Emballage bør vurderes separat

Informationerne i databladene muliggør en separat vurdering af produkt og emballage, og dette anbefales, da de ofte disponeres forskelligt.

Typisk indgår der tre ’niveauer’ af emballage i forbindelse med medicinske forbrugsartikler:

- den indre ’styk-pakning’ som sikrer sterilitet / hygiejnisk beskyttelse indtil artiklen skal bruges

- pakker / kasser som bruges til fordeling af artiklerne og opbevaring på afdelingerne, og

- transportemballagen som bruges til transporten af artiklerne frem til de enkelte sygehuse

Alle tre typer emballage vil i princippet kunne sendes til genanvendelse, dog vil det ofte ske at den inderste emballage er kontamineret og derfor må afleveres som hygiejne-affald. Principielt bør den inderste emballage således betragtes som en del af produktet i forhold til denne vurdering.

 

Metode til scoring af materialer og produkter