Projektweb

Grønne indkøb til sygehuse - med fokus på ftalater

Grundlæggende er der to veje til substitution/udfasning af mærkningspligtige ftalater i PVC-baserede materialer:

· Anvendelse af PVC med andre blødgørere

· Anvendelse af andre materialer

 

ECHA’s analyser:

Det Europæiske Kemikalie Agentur (ECHA) har i forbindelse med undersøgelserne af mulighederne for at forbyde de prioriterede ftalater udført analyser af substitutions-mulighederne.

Et antal alternative blødgørere er identificeret – både ftalater og ’ikke ftalater’. For nogle af disse gælder dog at der endnu ikke foreligger detaljerede sundheds- og miljømæssige vurderinger og at omkostningerne til substitution ikke kendes fuldt ud.

 

Ikke-ftalater anvendes specielt hvor produkterne har direkte eksponering til mennesker – især legetøj, medicinske produkter, pakning af fødevarer m.v.

 

En ikke udtømmende vurdering af alternative blødgørere udført for ECHA har identificeret BTHC og DINCH til brug for medicinsk udstyr. Generelt anvendes også DIDP, DPHP m.fl.

ECHA pointerer at substitutionen kan indebære en række potentielle risici på grund af varierende kvalitet af de sundheds- og miljømæssige oplysninger der er tilgængelige for alternativerne.

Det samme gør sig til dels gældende for de alternative materialer. Her er det ifølge ECHA især manglen på oplysningerne om teknisk/økonomiske forhold i produkternes/materialernes livscyklus der vanskeliggør udpegning af ideelle alternativer.

I den gennemførte opgørelse for medicinsk udstyr fri for mærkningspligtige ftalater, der er tilgængeligt i Danmark, er der identificeret en række alternative blødgørere jf. sammenfatningen.

(Ref.: ECHA: Background document for bis(2-ethylhexyl) phthalate (DEHP), 1 June  2009.)

 

 

Om substitution af de prioriterede ftalater

Indkøbernes dilemmaer:

De alternative produkter vil typisk kun være tilgængelige fra en enkelt eller ganske få leverandører og dermed bliver det vanskeligt at opnå en tilstrækkelig priskonkurrence i udbudssituationen.

Vælges det at sætte kravet om produkter fri for mærkningspligtige ftalater som et ’skal-krav’ i udbuddet risikeres det derfor at man får en markant dyrere løsning. Vælges det at sætte det som et udvælgelseskriterium, vil det måske ikke blive vægtet tilstrækkeligt, hvis prisen er højere - medmindre det er meget præcist formuleret i udbuddet hvordan dette vægtes…

Introduktion af alternative produkter styres typisk af brugergrupper eller ansvarlige overlæger og dette vil kræve at der foreligger omfattende kliniske redegørelser for de alternative produkters virkemåde, sikkerhed osv. Det er således ikke tilstrækkeligt at de alternative produkter foreligger, de skal også accepteres af de relevante afdelinger.

Introduktion af alternative produkter fri for mærkningspligtige ftalater kræver således reelt at flere leverandører tilbyder sammenlignelige produkter og at der foreligger tilstrækkelige kliniske redegørelser eller at der på anden måde er skabt accept af produkterne i de relevante afdelinger.

Producenternes udfordringer:

Set fra producenternes/leverandørernes side betyder det beskrevne mønster, at de kan have svært ved at få gavn af en ’first-mover-effekt’ som på andre mindre konkurrenceprægede markeder kan være et vigtigt incitament for at gennemføre det udviklingsprojekt der fører til de nye produkter.

Yderligere kan det som nævnt være vanskeligt for producenterne at skaffe sig tilstrækkelig dokumentation for de nye alternative materialer og skabe accept for disse produkter blandt brugerne. Sidst men ikke mindst kan der naturligvis være tekniske/økonomiske vanskeligheder i forbindelse med udviklingen af alternative produkter fri for de mærkningspligtige ftalater.

Som det fremgår, er de tekniske vanskeligheder for udvikling af de alternative produkter kun en del af en substitutionsaktivitet på dette område.

(Ref.: EcoForums møder med regionale indkøbere og producenter, efterår 2010)

Læs eventuelt mere om producenternes udfordringer hos Ingeniøren - her.